Islam forklaret med kilderne
Spørgsmål, man hører i debatten. Svar med kilderne på bordet, så du selv kan se, hvad der står, og hvordan muslimske lærde har forstået det.
Se emnerneDebatten
De emner, der fylder mest i debatten om islam. Vi tager dem op ét ad gangen, med kilderne på bordet.
Baggrund
Det, man skal vide for at forstå islam: kilderne, og hvordan de bruges.
Islam er en religion med 1.400 års lærdomstradition og mange retninger. Når nogen siger "islam siger X", er svaret ofte mere nuanceret. Her viser vi teksterne, sammenhængen og de forskellige synspunkter.
Vi henviser til Koranen med sura og vers (fx 2:256) og til hadith-samlinger med nummer, så alt kan efterprøves.
Har du et spørgsmål, du gerne vil have svar på, eller en rettelse til en tekst? Skriv til os.
Emnet omkring homoseksualitet i islam kan være et følelsesladet emne at adressere som muslim, især i et vestligt samfund. Det kan fylde for mange mennesker, og de kan blive nysgerrige på, hvordan islam ser på homoseksualitet. Det er derfor vigtigt at give et svar, som både reflekterer islams principper og manerer uden at gå på kompromis med sandheden.
Svaret er meget enkelt: Nej, homoseksuelle skal ikke dø. Det er i modstrid med Koranen, der siger, at der ingen tvang er i religionen (2:256). Begår man homoseksuelle handlinger, er man syndig, og det er imellem Gud og en selv.
I islam er homoseksualitet en synd blandt andre synder. Man vil ikke blive stillet til regnskab for at føle eller have tanker omkring noget, som man ikke udfører. Som muslim kan man ikke tvinge sine egne trosprincipper eller regler ned over andre, som ikke deler samme tro.
Islam siger at det er forbudt at handle på det. Man vil ikke blive stillet til regnskab for at føle eller have tanker omkring noget, som man ikke udfører. Tværtimod, vil man blive belønnet for at afholde sig fra at begå en syndig handling.
Allah tester mennesker forskelligt, med nogen tester han dem med fattigdom, rigdom, forældreløshed, sygdom, handicap osv. for at se, hvordan vi behandler hinanden og hvordan vi er overfor Allah. Og nogen mennesker kan blive testet med at have følelser for det samme køn. Vælger man at vende sig til sin skaber og bede til at Han forsyner vedkommende med noget godt, vil Allah aldrig tilbagevise sådan en bøn.
Vi som muslimer underkaster os Guds påbud og forbud, hvad enten det er forbud imod at stjæle, vise respektløshed imod ens forældre, drikke alkohol og have sex før ægteskab. Nogen af tingene kan vi som muslimer (eller ikke-muslimer) godt se meningen bag, da vi for eksempel ved at alkohol er skadeligt for vores helbred. Og andre gange, kan vi ikke få det til at give mening.
Det at være muslim betyder at vi underkaster os vores skaber, som har skabt os og ved hvad der er godt og dårligt for os. Han ser ting, vi ikke kan se. Han ved ting vi ikke ved.
Som muslim er der rum til at tænke og reflektere sig frem til forskellige argumenter og visdomme men i sidste ende siger vi "Allah ved bedst".
Vi er ikke engle, vi er skabt med drifter og individuelle lyster, der kan dirigere os imod det Gud har forbudt os. Det er derfor Gud tester os.
Det er ikke igennem vores handlinger vi kommer i Paradiset. Det er igennem Guds barmhjertighed, og den opnår vi ved at vende tilbage til Ham og erkende vores fejl og afholde sig fra at begå dem igen.
Homoseksuel eller ej, så er vi alle mennesker og Gud ønsker det bedste for os. Vi er alle mennesker med svagheder og mangler, og har alle vores udfordringer.
Vi ønsker ikke at stride eller såre andres følelser. I islam er vi forpligtet til at påbyde det gode og forbyde det slette med det formål at vi kan påminde og advare hinanden med korrekt maner. Islam kalder til at man ikke går til yderligheder, og at man styrer sin vrede.
Hvis en muslim går hen til en muslim og fortæller at vedkommende begår en synd, er det meningen at han ønsker det bedste for vedkommende, om så synden er vedrørende tyveri, mord, skade, bagtale, snakke dårligt til sine forældre eller begå hor som heteroseksuel såvel som homoseksuel.
Det er vigtigt at skelne mellem, hvad en muslim gør, og hvad islam siger man skal. En muslim er ikke en ubetinget repræsentant af islam. Ingen muslim er fejlfri, og kan derfor handle uislamisk pga. kultur eller andre ting og har sit eget regnskab hos Allah.
Kilder: Koranen 2:256
Koranen siger, at der ingen tvang er i religion, og den nævner ingen straf i denne verden for at forlade islam. Spørgsmålet har dog været omdiskuteret i den klassiske tradition.
Der er ingen tvang i religionen.Koranen 2:256
Sandheden er fra jeres Herre. Den, der vil, lad ham tro, og den, der vil, lad ham ikke tro.Koranen 18:29
Koranen 4:137 omtaler mennesker, der tror, falder fra, tror igen og falder fra igen. Det giver kun mening, hvis de lever videre. Verset nævner ingen menneskelig straf.
En hadith i al-Bukhari (6922) siger: "Den, der skifter sin religion, dræb ham." En anden (al-Bukhari 6878) nævner den, der "forlader sin religion og skiller sig fra fællesskabet". Mange lærde forstår det som forræderi i krigstid, hvor det at forlade fællesskabet betød at gå over til fjenden.
Kilder: Koranen 2:256, 18:29, 4:137 · al-Bukhari 6922, 6878 · T. J. al-Alwani, Apostasy in Islam (2011)
Sharia betyder "vejen" og handler mest om bøn, faste, ægteskab, ærlighed og etik. Kun en lille del handler om straf, og den del har meget strenge betingelser.
Sharia er de guddommelige principper. Fiqh er den menneskelige fortolkning af dem, og den har altid rummet flere skoler og uenighed. Når nogen siger "sharia kræver X", er det oftest én bestemt fortolkning.
Koranen nævner få faste straffe, fx for tyveri (5:38) og falsk anklage om utroskab (24:4). Lige efter tyveriverset står: "Men den, der angrer og retter op, vil Gud tilgive" (5:39).
Et centralt princip i islamisk ret er at afværge straf ved den mindste tvivl. Kalif Umar satte straffen for tyveri ud af kraft under en hungersnød, fordi folk stjal af nød.
Koranen siger: "I, der tror, opfyld jeres aftaler" (5:1). Muslimske lærde er bredt enige om, at muslimer, der bor i et land, skal følge landets love. Ingen kan udføre straf på egen hånd.
Kilder: Koranen 5:1, 5:38–39, 24:4 · Princippet om at afværge straf ved tvivl, jf. at-Tirmidhi 1424 · M. H. Kamali, Shari'ah Law: An Introduction (2008)
Ifølge Koranen har kvinder og mænd samme værdi og samme ansvar over for Gud. Om de har samme roller i familie og samfund, er muslimer uenige om.
O mennesker, frygt jeres Herre, som skabte jer af én enkelt sjæl.Koranen 4:1
Koranen 33:35 nævner mænd og kvinder side om side i ti par og lover dem samme belønning. 16:97 siger, at den, der gør godt, "mand eller kvinde", får et godt liv.
Nogle muslimer mener, at mænd og kvinder er lige i værdi, men har forskellige roller. Andre, fx teologen Amina Wadud, mener, at Koranens grundbudskab er fuld ligestilling. Historisk var profetens hustru Khadija en succesfuld forretningskvinde, og Aisha var en af de vigtigste lærde i den tidlige islam.
Kilder: Koranen 4:1, 4:11, 4:34, 2:282, 16:97, 33:35 · Muslim 2328 · A. Wadud, Qur'an and Woman (1999)
Jihad betyder "anstrengelse" eller "stræben". Det bruges om kampen for at blive et bedre menneske og om forsvar mod angreb, med strenge regler. Terror er forbudt.
Kæmp for Guds sag mod dem, der kæmper mod jer, men overskrid ikke grænserne. Gud elsker ikke dem, der overskrider grænserne.Koranen 2:190
Den, der dræber et menneske, er som én, der har dræbt hele menneskeheden.Koranen 5:32
Den første kalif, Abu Bakr, forbød at dræbe kvinder, børn, ældre og munke og at ødelægge træer og afgrøder. Kun en legitim stat kan erklære forsvarskrig, ikke enkeltpersoner eller grupper.
I 2014 underskrev over 120 muslimske lærde et åbent brev til lederen af Islamisk Stat, hvor de punkt for punkt afviste gruppens brug af islam.
Kilder: Koranen 2:190, 5:32, 22:39–40 · Malik, al-Muwatta, Abu Bakrs instrukser · Open Letter to al-Baghdadi (2014), lettertobaghdadi.com